Tænk at det er 10 mdr. siden vi sad der, som en flok nybagte mødre vi var, i et offentligt rum og gav hånd og hilste på de små nyfødte unger. Jeg husker tydeligt at jeg havde mange sommerfugle i maven. Hvad skal man forvente? Hvem er de mødre? Hvordan ville stemningen blive? Er de søde og anerkendende eller lukkede og dømmende? Jeg havde hørt en masse forskelligt om mødregrupper, og det virkede til at det enten var knald eller fald, hvordan folk havde det i grupperne. Jeg tror det er så ekstremt lige netop med mødregrupper, da det for det første er en flok skrøbelige hormonelle kvinder samlet i et rum, men ogå fordi man er så let modtagelig overfor ALT i starten. Tænker over hver en ting der bliver sagt til en, og har svært ved at tage den mindste kritik, når det handler om 'jobbet' som mor.. sådan er det bare.
Med det sagt, må jeg nok indrømme at jeg er kommet til at holde meget af min mødregruppe.. Vi har jo, som en af dem sagde, været vidne til den største forandring i hinandens liv.. Det er da stort!? Vi aftalte også at det ikke er enden på mødregruppen, men at vi må holde kontakten ved lige og prøve at mødes en gang om måneden.
Til alle jer mødre! Tak for et dejligt ugentligt fix af brok, latter og hyggelig snak! Det har været skønt!
Jeg fik lige taget nogle billeder af frokost bordet, men glemte helt at tage billeder af alle folkene.. sådan går det når man er i godt selskab :)
1 kommentar:
Send en kommentar