I grove træk! Vi ses aldrig igen 2012! Du har været et godt år :)
Velkommen 2013! Jeg håber du bliver et endnu bedre år!
Godt nytår :)
lørdag den 29. december 2012
Jonathan 3 mdr.
Jubiiii... en milepæl er nået! I dag er Jonathan 3 mdr. 'gammel'.
Hvad er der sket siden sidst??
Jonathan er så småt ved at få en mere stabil døgnrytme.. dog med 'klattende' sovetider om eftermiddagen. Men om formiddagen bliver han lagt gerne mellem 10-11. Så ligger jeg ham ud i barnevognen (uden at vugge ham helst) og hvis det er en god dag, så tager han gerne 2-3 timer i den, dog med små-afbrydelser fordi sutten falder ud af munden.. Må man godt tape sådan en fast til ansigtet?? ;)
Eftermiddagslurerne er som sagt mere ustabile, da han gerne er træt efter 1-2 timers vågen tilstand.
Når han er vågen, tilbringer han tid på legetæppet, hvor han er blevet bedre til at underholde sig selv. Han er desuden blevet god til at gribe ud efter legetøjet og faktisk have godt fat i det.
Han spiser med større pauser nu.. gerne 4 timer imellem hvert måltid og gerne mere somme tider. Hvis der er sket store uregelmæssigheder i hans rutine, reagerer han gerne med, at ikke kunne finde ro ved spisning. Han bliver simplethen arrig, utilpas og utålmodig ved brystet. Han skal være MEGET sulten, før han spiser uden brok. Dette kunne især mærkes under jule-ræset hvor vi rejste rundt blandt familierne.
Ud over dette, er vi begyndt med en ny aftenrutine. Førhen vuggede vi J i søvn, for derefter at ligge ham op i sengen, når vi skulle i seng. Det har medført store rygsmerter hos både Pappi og jeg. Derfor besluttede vi (i samråd med SP) at starte en ny aftenrutine. Den hedder: Jeg mader J i soveværelset ved sengetid når han er træt, kysser ham derefter godnat og putter ham (i vågen tilstand!!) ned i tremmesengen. Han bliver noget så utilfreds stadig (rutinen er en uges tid gammel), men finder efter 15-20 min. ro i sengen. I dag og i går har været gode puttedage, da han slet ikke har brokket sig og næste skridt vil være at jeg forlader ham, så vi kan have aftnerne for os selv igen :) Lige nu går vi nemlig i seng samtidig med J, så han føler vi er der når han skal sove. Vi tager computeren med op i sengen og ser film/TV i sengen.. Lidt hyggeligt, men rart det ikke skal blive ved for evigt.
Hannibal trives stadig som storebror med kys og drillerier. Han er god til at råbe 'GYLP', når J gylper og tørre det af med suttekluden. Samtidig kan han finde på at prikke sutten i øjet på J, fordi det ser utroligt sjovt ud.. hehe... Man han er en utrolig god storebror og jeg er pavestolt af ham.
For mig, bliver dagene med J lettere og lettere, men der findes stadig dage, hvor jeg har lyst til at stille barnevognen grave mig ned. Men der er længere mellem de dage efterhånden :)
Hvad er der sket siden sidst??
Jonathan er så småt ved at få en mere stabil døgnrytme.. dog med 'klattende' sovetider om eftermiddagen. Men om formiddagen bliver han lagt gerne mellem 10-11. Så ligger jeg ham ud i barnevognen (uden at vugge ham helst) og hvis det er en god dag, så tager han gerne 2-3 timer i den, dog med små-afbrydelser fordi sutten falder ud af munden.. Må man godt tape sådan en fast til ansigtet?? ;)
Eftermiddagslurerne er som sagt mere ustabile, da han gerne er træt efter 1-2 timers vågen tilstand.
Når han er vågen, tilbringer han tid på legetæppet, hvor han er blevet bedre til at underholde sig selv. Han er desuden blevet god til at gribe ud efter legetøjet og faktisk have godt fat i det.
Han spiser med større pauser nu.. gerne 4 timer imellem hvert måltid og gerne mere somme tider. Hvis der er sket store uregelmæssigheder i hans rutine, reagerer han gerne med, at ikke kunne finde ro ved spisning. Han bliver simplethen arrig, utilpas og utålmodig ved brystet. Han skal være MEGET sulten, før han spiser uden brok. Dette kunne især mærkes under jule-ræset hvor vi rejste rundt blandt familierne.
Ud over dette, er vi begyndt med en ny aftenrutine. Førhen vuggede vi J i søvn, for derefter at ligge ham op i sengen, når vi skulle i seng. Det har medført store rygsmerter hos både Pappi og jeg. Derfor besluttede vi (i samråd med SP) at starte en ny aftenrutine. Den hedder: Jeg mader J i soveværelset ved sengetid når han er træt, kysser ham derefter godnat og putter ham (i vågen tilstand!!) ned i tremmesengen. Han bliver noget så utilfreds stadig (rutinen er en uges tid gammel), men finder efter 15-20 min. ro i sengen. I dag og i går har været gode puttedage, da han slet ikke har brokket sig og næste skridt vil være at jeg forlader ham, så vi kan have aftnerne for os selv igen :) Lige nu går vi nemlig i seng samtidig med J, så han føler vi er der når han skal sove. Vi tager computeren med op i sengen og ser film/TV i sengen.. Lidt hyggeligt, men rart det ikke skal blive ved for evigt.
Hannibal trives stadig som storebror med kys og drillerier. Han er god til at råbe 'GYLP', når J gylper og tørre det af med suttekluden. Samtidig kan han finde på at prikke sutten i øjet på J, fordi det ser utroligt sjovt ud.. hehe... Man han er en utrolig god storebror og jeg er pavestolt af ham.
For mig, bliver dagene med J lettere og lettere, men der findes stadig dage, hvor jeg har lyst til at stille barnevognen grave mig ned. Men der er længere mellem de dage efterhånden :)
fredag den 21. december 2012
onsdag den 19. december 2012
SP-besøg og Jonathan status
Så kom sundhedsplejersken forbi i går og målte og vejede lille Jonathan og status efter 2,5 måned er følgende:
5.910 g. og 60 cm. lang.. En dejlig basse:
5.910 g. og 60 cm. lang.. En dejlig basse:
tirsdag den 11. december 2012
Glæden ved børn
Nu har jeg efterhånden sunget en lang klagesang om det at have børn. Men der er også goder ved det! Selvfølgelig er der det! Ellers fik man dem vel ikke???? ;)
Nogle af de bedste ting ved at få børn er...
 |
| Når man kan gå en tur på strøget og se 'stjernerne på himlen' med ældstesønnen |
 |
| Når man kan besøge sin legekammerat, spise rosiner og se bamses julerejse, mens lillebror ligger og 'pludrer' |
 |
| Når man kan gå en tur med barnevognen og ældstesønnen ovenpå på søskenesædet og gå forbi dammen med ænder |
 |
| Når man, alle fire, kan putte i sengen en søndag morgen |
 |
| Når yngstesønnen kommer i fars aflagte og ser sååååå søøød ud ;) |
 |
| Når man på en helt almindelig hverdag kan hygge på en luftmadras i stuen |
 |
| Når ældsesønnen for første gang får glæde af sne og vil lave snebolde hele tiden |
 |
| Når yngstesønnen øver sig i at ramme træmanden på legetæppet og det lykkes.. |
 |
| Når man kan sidde på sofaen og nusse og hygge uden stress og jag |
Det er, blandt en masse andre ting, glæden ved at få børn :)
Endnu engang et skønt besøg af dejlige venner
For et par weekender siden havde vi besøg af de skønneste mennesker. Mette, Kasper og Virgil.
Virgil er samme alder som Hannibal og de to har kendt hinanden hele deres (korte) liv. Nu er de virkelig begyndt at lege godt sammen og nærmest ligefrem savne hinanden, når de ikke ses. Hannibal har flere gange sagt 'Min Gil' og Virgil har sendt videoer til Hannibal hvor han siger; 'Heei Pallepal' (ja, sådan siger han det, til stor morskab for os forældre). Her er lige en lille billedspam af de to banditter og vores dag med den lille familie.
Det er utrolig hvor meget to drenge på 2 år, kan nå at rode på meget få timer. Hyggeligt er det i hvert fald! Vi elsker at tilbringe tid med Mette, Kasper og Virgil og håber, at vi en eller anden dag, kan flytte endnu tættere på dem. Det kunne være fedt for de to drenge, at kunne rende over til hinanden, når de vil lege sammen <3
Virgil er samme alder som Hannibal og de to har kendt hinanden hele deres (korte) liv. Nu er de virkelig begyndt at lege godt sammen og nærmest ligefrem savne hinanden, når de ikke ses. Hannibal har flere gange sagt 'Min Gil' og Virgil har sendt videoer til Hannibal hvor han siger; 'Heei Pallepal' (ja, sådan siger han det, til stor morskab for os forældre). Her er lige en lille billedspam af de to banditter og vores dag med den lille familie.
Det er utrolig hvor meget to drenge på 2 år, kan nå at rode på meget få timer. Hyggeligt er det i hvert fald! Vi elsker at tilbringe tid med Mette, Kasper og Virgil og håber, at vi en eller anden dag, kan flytte endnu tættere på dem. Det kunne være fedt for de to drenge, at kunne rende over til hinanden, når de vil lege sammen <3
Fisk på den absolut lækre måde samt jordbær'kompot'
Nu skal jeg lige love for der kommer indlægs-spam herfra! Jeg har nemlig ikke kunne lægge billeder ind i noget tid, men nu er det fixet og jeg har en hel masse i ærmet!
Jonathan sover, kameraet er tilsluttet computeren og jeg vil starte med et madindlæg:
Denne ret er let, mager og meget smagfuld. Det er fisk (efter eget valg) i ovn med smør, forårsløg, dild og hvidvin. Dertil kogte kartofler (med skræl), frisk broccoli med hytteost og en hjemmelavet creme fraiche dressing! Det smagte FANtastisk!
Til dessert:
Mors (min mors) hjemmelavede jordbærgrød (eller kompot) med knuste makroner og let pisket flødeskum på toppen. Det kunne jeg spise hver dag, hele tiden... Har jeg nogensinde fortalt at jeg ÆÆÆÆÆLSKER flødeskum???
Jonathan sover, kameraet er tilsluttet computeren og jeg vil starte med et madindlæg:
Denne ret er let, mager og meget smagfuld. Det er fisk (efter eget valg) i ovn med smør, forårsløg, dild og hvidvin. Dertil kogte kartofler (med skræl), frisk broccoli med hytteost og en hjemmelavet creme fraiche dressing! Det smagte FANtastisk!
Til dessert:
Mors (min mors) hjemmelavede jordbærgrød (eller kompot) med knuste makroner og let pisket flødeskum på toppen. Det kunne jeg spise hver dag, hele tiden... Har jeg nogensinde fortalt at jeg ÆÆÆÆÆLSKER flødeskum???
fredag den 7. december 2012
Nogle gange...
.. har man bare lyst til at skrige!
(Jeg vil starte med at advare mod et noget negativt og hudløst ærligt indlæg om min situation lige pt)
Vi er alle herhjemme forkølet på stribe. Hannibal har "11'taller" konstant, hoster og er noget så træt, når han kommer hjem fra dagpleje. Jonathan er totalt stoppet i næsen, hvilket resulterer i dårlig søvn, både dag og nat. Daniel går også rundt og snøfter og min hals opbevarer knive lige for tiden.
Alt dette kan jeg sagtens leve med, for sygdom kommer man nok ikke udenom på denne tid af året. Jeg må dog indrømme, at jeg er ved at gå op i limningen, når yngstesønnen ikke kan falde til ro i sin lift indenfor... Han sover udemærket i barnevognen, men pga. den tilstoppede næse, vil jeg helst ligge ham inde disse dage. Men drengen vil ikke sove andre steder end hos mor! Og det er jeg mildest talt ved at blive en smule tosset af.. Jeg frygter sådan, at han ALDRIG vil kunne finde ro i liften! Jeg har konstant ondt i ryggen, fordi jeg (og Daniel) hver aften går rundt med ham i armene, for at han kan falde til ro inden vi lægger ham i sengen. Ja, han vejer altså ikke 2990g. mere skulle jeg hilse at sige. En sjælden gang imellem, sover han i liften... i 15 min. ad gangen... Ja, for så kan han jo pludselig mærke, at vi ikke er hos ham og vågner.. eller noget!
Når han så, om dagen, heller ikke vil sove andre steder, bliver jeg frustreret, ked af det og helt vildt vred!! På situationen... Og har lyst til at råbe af livet! Når man så samtidig er svækket på kræfterne af sygdom, gør det ikke sove-situationen meget bedre.
Jeg er træt! Træt af for lidt søvn, træt af en hverdag der kun omhandler baby, træt af sygdom, træt af at ligne lort.. træt, træt, træt..
Er det så forbudt at være hudløs ærlig?? Må man ikke synes det er træls at være på barsel?? Skal alting være lyserødt og fantastisk?
Jeg elsker jo mine børn og jeg elsker at være mor med det store ansvar det bringer med.. Men jeg er nødt til, sommetider, at være ærlig overfor mig selv, og erkende når tingene ikke lige går efter mit hoved og jeg er TRÆT!
For sådan er det lige nu og jeg ville ønske jeg havde lavet en dagbog, dengang jeg havde barsel med Hannibal, for tror egentlig jeg havde det på samme måde helt i starten... det har jeg bare glemt nu.
For heldigvis vokser de stærkt og den hårde tid, bliver lettere og lettere.. man skal jo huske at NYYYYYDE det mens de er spæde....
Nu vil jeg gå ud og prøve at få mindste-pøllen til ro igen, igen og NYYYYDE imens ;)
(Jeg vil starte med at advare mod et noget negativt og hudløst ærligt indlæg om min situation lige pt)
Vi er alle herhjemme forkølet på stribe. Hannibal har "11'taller" konstant, hoster og er noget så træt, når han kommer hjem fra dagpleje. Jonathan er totalt stoppet i næsen, hvilket resulterer i dårlig søvn, både dag og nat. Daniel går også rundt og snøfter og min hals opbevarer knive lige for tiden.
Alt dette kan jeg sagtens leve med, for sygdom kommer man nok ikke udenom på denne tid af året. Jeg må dog indrømme, at jeg er ved at gå op i limningen, når yngstesønnen ikke kan falde til ro i sin lift indenfor... Han sover udemærket i barnevognen, men pga. den tilstoppede næse, vil jeg helst ligge ham inde disse dage. Men drengen vil ikke sove andre steder end hos mor! Og det er jeg mildest talt ved at blive en smule tosset af.. Jeg frygter sådan, at han ALDRIG vil kunne finde ro i liften! Jeg har konstant ondt i ryggen, fordi jeg (og Daniel) hver aften går rundt med ham i armene, for at han kan falde til ro inden vi lægger ham i sengen. Ja, han vejer altså ikke 2990g. mere skulle jeg hilse at sige. En sjælden gang imellem, sover han i liften... i 15 min. ad gangen... Ja, for så kan han jo pludselig mærke, at vi ikke er hos ham og vågner.. eller noget!
Når han så, om dagen, heller ikke vil sove andre steder, bliver jeg frustreret, ked af det og helt vildt vred!! På situationen... Og har lyst til at råbe af livet! Når man så samtidig er svækket på kræfterne af sygdom, gør det ikke sove-situationen meget bedre.
Jeg er træt! Træt af for lidt søvn, træt af en hverdag der kun omhandler baby, træt af sygdom, træt af at ligne lort.. træt, træt, træt..
Er det så forbudt at være hudløs ærlig?? Må man ikke synes det er træls at være på barsel?? Skal alting være lyserødt og fantastisk?
Jeg elsker jo mine børn og jeg elsker at være mor med det store ansvar det bringer med.. Men jeg er nødt til, sommetider, at være ærlig overfor mig selv, og erkende når tingene ikke lige går efter mit hoved og jeg er TRÆT!
For sådan er det lige nu og jeg ville ønske jeg havde lavet en dagbog, dengang jeg havde barsel med Hannibal, for tror egentlig jeg havde det på samme måde helt i starten... det har jeg bare glemt nu.
For heldigvis vokser de stærkt og den hårde tid, bliver lettere og lettere.. man skal jo huske at NYYYYYDE det mens de er spæde....
Nu vil jeg gå ud og prøve at få mindste-pøllen til ro igen, igen og NYYYYDE imens ;)
torsdag den 29. november 2012
Jonathan 2 mdr.
Så blev Jonathan 2 mdr. på denne snerige dag:) Jubiii... Tiden går stærkt... heldigvis.
Status efter 2 mdr. er følgende:
Jonathan er blevet bedre til at ligge lidt for sig selv på legetæppet, hvis han ikke er træt eller sulten.
Han er blevet dygtig til at holde hovedet selv, men er dog ikke vild med at ligge på maven endnu.
Han er blevet god til at sove i barnevognen og kan nu tage et par timer ad gangen i den, uden at jeg går rundt hele tiden.
Han smiler meget og er begyndt at pludre med én :)
Han putter desuden hånden i munden ofte og sutter på den... tror han er ved at finde ud af, at han har hænder ;)
Han sover nu i egen tremmeseng og gerne 3 timer ad gangen om natten. Kun afbrudt at spisning og bleskift. Sommetider kan det dog være svært at finde ro efter mad, da maveknebene stadig dukker op i ny og næ.
Hannibal er rigtig begyndt at være 'storebror' med alt hvad det indebærer. F.eks. at prikke Jonathan i øjnene, putte suttekluden (blidt) over J's hoved, for derefter at trække det af og skrældgrine af en noget forvirret Jonathan. Men kys og kram er heldigvis det Hannibal bedst kan lide at give Jonathan (mit hjerte smelter).
Det er stadig hårdt med to unger herhjemme, men i takt med at Jonathan bliver større og større, synes jeg mange ting bliver lettere. Hans grædeture i ulvetimerne sker ikke så ofte mere, men når det sker, er jeg (og Pappi) blevet bedre til at tackle dem. Thank God for that!
Desuden er mine hormoner ikke så voldsomme mere og jeg kan mærke at mit humør ikke svinger så slemt fra dag til dag... Det er virkelig lettende!
Jeg kan ikke prale af, at fuldstændig NYDE min barsel endnu. Jeg må indrømme, at jeg synes den spæde start er enormt hård og jeg glæder mig til at J kan nogle flere ting og ikke er så afhængig af, at ligge hos mig hele tiden. Samtidig prøver jeg at få ind i hovedet, at det kun er for en kort periode han har det sådan, og at jeg skal give ham lov til at putte så meget han vil... hvilket jeg også gør! Det er bare hårdt somme tider...
Vi har det alle godt herhjemme og jeg elsker mine drenge uendelig højt! Mine tre smukke drenge!
Status efter 2 mdr. er følgende:
Jonathan er blevet bedre til at ligge lidt for sig selv på legetæppet, hvis han ikke er træt eller sulten.
Han er blevet dygtig til at holde hovedet selv, men er dog ikke vild med at ligge på maven endnu.
Han er blevet god til at sove i barnevognen og kan nu tage et par timer ad gangen i den, uden at jeg går rundt hele tiden.
Han smiler meget og er begyndt at pludre med én :)
Han putter desuden hånden i munden ofte og sutter på den... tror han er ved at finde ud af, at han har hænder ;)
Han sover nu i egen tremmeseng og gerne 3 timer ad gangen om natten. Kun afbrudt at spisning og bleskift. Sommetider kan det dog være svært at finde ro efter mad, da maveknebene stadig dukker op i ny og næ.
Hannibal er rigtig begyndt at være 'storebror' med alt hvad det indebærer. F.eks. at prikke Jonathan i øjnene, putte suttekluden (blidt) over J's hoved, for derefter at trække det af og skrældgrine af en noget forvirret Jonathan. Men kys og kram er heldigvis det Hannibal bedst kan lide at give Jonathan (mit hjerte smelter).
Det er stadig hårdt med to unger herhjemme, men i takt med at Jonathan bliver større og større, synes jeg mange ting bliver lettere. Hans grædeture i ulvetimerne sker ikke så ofte mere, men når det sker, er jeg (og Pappi) blevet bedre til at tackle dem. Thank God for that!
Desuden er mine hormoner ikke så voldsomme mere og jeg kan mærke at mit humør ikke svinger så slemt fra dag til dag... Det er virkelig lettende!
Jeg kan ikke prale af, at fuldstændig NYDE min barsel endnu. Jeg må indrømme, at jeg synes den spæde start er enormt hård og jeg glæder mig til at J kan nogle flere ting og ikke er så afhængig af, at ligge hos mig hele tiden. Samtidig prøver jeg at få ind i hovedet, at det kun er for en kort periode han har det sådan, og at jeg skal give ham lov til at putte så meget han vil... hvilket jeg også gør! Det er bare hårdt somme tider...
Vi har det alle godt herhjemme og jeg elsker mine drenge uendelig højt! Mine tre smukke drenge!
søndag den 18. november 2012
Weekend i dyrehaven
Så har vi været på farten igen alle fire. I denne weekend tog vi, i lørdags, en tur ned i midtbyen på 'Sigfreds kaffebar' (ingen billeder). Og i dag en tur i dyrehaven i det skønne efterårsvejr (mange billeder). Her kommer der lige en dejlig billedspam med de skønneste mennesker i verden!
God weekend
God weekend
Abonner på:
Opslag (Atom)