mandag den 16. januar 2012

Tanker jeg ikke kan slippe og ikke kan beskrive

Jeg læser mange skønne indlæg i blogland hver dag. 


I dag har jeg læst et indlæg, der har rørt mig.. Rørt mig dybt og der farer stadig tanker rundt i mit hoved, som jeg ikke kan lade være. Jeg har tænkt på hende hele dagen. På mig selv. På min familie. På alt muligt. 


Det handler om hende her (jeg håber det er ok at linke til dig?) som har fået konstateret kræft. Heldigvis en kræft der kan behandles og alt tyder på, at hun nok skal komme igennem det og leve mange flere år med sine tre børn og sin mand. 


Det er min værste frygt.. at nogen man kender, eller en selv, skal igennem sådan et sygeforløb hvor man nærmest holder vejret hele tiden. At skulle være svækket og have svært ved at være der for sine børn/barn.. Det må æde en op indefra.. og samtidig gøre en stærkere.
Jeg tror man får et andet, mere sundt, syn på livet, når man i så hård grad, bliver konfronteret med det. Det er vel det eneste der kan trøste en. 


Jeg ved det ikke. Jeg er fuld af tanker, men tom for ord. Jeg tænker meget på hende, og hendes familie, men bliver pludselig egoistisk. Tænk hvis det skete for mig.. For os! Tænk hvis man skulle sætte sit liv på stand by, i en lang periode? Tænk hvis man blev hårdt ramt og skulle forlade sine kære? Hvordan kan folk leve videre? For der kan de jo! Det gør de jo!


Heldigvis..


Jeg kommer helt sikkert til at tænke mange flere gode og dårlige tanker det næste lange stykke tid... Så mange at jeg ikke kan få dem ud af munden. Men hvor skal jeg gøre af dem??


Jeg tror jeg vil bruge mit energi, mine tanker og mit gode karma og sende det i hendes retning! Alle dem der tænker på hende, må da give lidt god karma i den rigtige retning! 


Jeg tænker... 



2 kommentarer:

Annette sagde ...

Kræft er en forfærdelig ting. Indem for de sidste 3 1/2 år, har to i min familie mistet kampen til kræftformer hvor der ikke er noget at gøre. Det har uden tvivl fået mig til at nyde hvert minut i livet mere end jeg gjorde før.

Kia sagde ...

Puha.. det er en forfærdelig ting :( Har også et par familiemedlemmer der mistede kampen! Det er ubeskriveligt uretfærdigt!!