onsdag den 30. maj 2012

Damn you graviditet!

Jeg har engang set i et program om 'livet i livmoderen', at når man har kvalme, så er det fordi at kroppen helt automatisk frastøder det, som barnet ikke har brug for. Det samme gælder om 'cravings'. Mit barn har åbenbart brug for pølser hele tiden! Ligesom Hannibal... Jeg har simpelthen den sygeste cravings for pølser! Ikke ligefrem det der gavner mest når man ikke må tage så meget på.


Her igang med at tilberede min craving..
Normalt spiser jeg nærmest aldrig pølser. Jeg kan som sådan godt lide pølser, men jeg skal ikke have for mange af dem... medmindre jeg er gravid... 


Jeg husker tydeligt sommeren 2010 da jeg ventede Hannibal og når mine piger spurgte om jeg ville være med til lidt grillhygge i botanisk. Det første jeg tænkte var bare 'YES!! Så kan jeg få grillpølser'. Jeg kunne simpelthen ikke få nok!



fredag den 25. maj 2012

Græd hele vejen hjem...

... af ekstrem lettelse! 


I dag var der jo kemi-eksamen! Og ja, det gik godt.. meget godt endda! Endte med et 12 tal, som jeg ikke engang havde turde håbe på!
En blanding af mangel på søvn, hormoner og kæmpe lettelse gav pludselig tårerne frit løb, så da jeg nåede hjem med hævede øjne og tårer ned ad kinderne, troede Daniel selvfølgelig med det samme, at jeg havde dumpet, men kunne så med lettelse fortælle ham at det var gået over alt forventning! 




Nu vil jeg nyde sommeren et par dage inden næste eksamen banker på!


:)

mandag den 21. maj 2012

Hygge hos mormor og morfar og vand i haven!

Det har været en skøn mini-ferie hos os. Afslapning kombineret med en masse planer. Det er den perfekte kombi hvis du spørger mig. 


I fredags tog vi hjem til mine forældre. De bor rigtig dejlig idyllisk og smukt på landet, og det er liiige hvad der falder i god jord hos lille H. Han elsker at være ude hele tiden og når man tilmed kan komme en tur i skoven og nyde de smukke forårsblade, så er der ikke et øje tørt :)
(Jeg advarer mod 'Morten Korch' -idyllisk og 'naturlig' billedspam)



















Hannibal er desuden enormt glad for vand. Uanset om det er i badekar, svømmehal eller vandpytter. Så i dag, besluttede jeg mig at hente ham lidt tidligere fra dagpleje, så vi sammen kunne nyde det gode vejr i haven, med vandkande, varme og en masse vand i balje... 











... det bedste er selvfølgelig at hælde alt vandet ned over sine fødder... De største fornøjelser er nu gratis! 


Det er rart med et par gode dage i en ellers halv-stressende hverdag. Eksamen (kemi) hænger over mit hoved og jeg frygter, som aldrig før, hvordan dennne skal gå. Det er første gang, jeg sådan decideret har skulle bruge en eksamen til noget konkret. Derfor er det yderst vigtigt, at jeg består. 
Jeg lavede en 'prøve-eksamen' med min kemi-makker i dag i det emne, jeg er mest usikker i. Det eneste emne, som jeg føler jeg kunne dumpe på. Og denne prøve-eksamen gik heller ikke just derudaf.... Hvilket nu gør mig endu mere nervøs, usikker og sørgmodig... Jeg mister helt håbet, selvom jeg har styr på alle de andre emner. Jeg er SIKKER på jeg trækker det her emne til eksamen... jeg trækker altid det jeg er mindst sikker i. Derfor skal jeg bruge de kommende dage, på at sætte mig helt ind i det, så jeg forhåbentlig kan fjerne noget af usikkerheden.
Suk!!



torsdag den 17. maj 2012

Kristi himmelfarts dag i glimt..

Vi har i dag nydt en fridag i hinandens selskab alle tre (fire). Det har været ganske stille og roligt og når nu vejret ikke har været så indbydende, har det meste af dagen foregået indendøre.. Jeg vil lade billederne tale for sig selv :)






















Håber I alle har haft en go' fridag! 



onsdag den 16. maj 2012

Ønsker til Hannibal og lillebror!

Selvom vi nærmest ikke behøver at købe nogle ting til den lille nye dreng, da han kan arve næsten alt efter Hannibal, kan man (læs: jeg) nu godt sidde og have et par ønsker alligevel. Og når vi nu skal have en dreng mere, der kan arve efter H, så kan jeg også sidde og ønske en masse ting til H man ved der kommer til at blive brugt af to drenge. Med andre ord... her kommer en hulans masse ønsker til mine to afkom:


Body fra naturebaby (til lillebror). Findes lige HER

Klokkerangle fra naturebaby (til lillebror). Findes lige HER


Barnevognskæde fra naturebaby (til lillebror). Findes lige HER


Kiliseng fra paradisvej (til Hannibal). Findes lige HER


Ny ammepude fra paradisvej (til lillebror... og til mig selv). Findes lige HER


Skøn retrolampe! Fra paradisvej. Findes lige HER
Smuk trævglampe fra paradisvej. Findes lige HER
Luftballonuro fra paradisvej (til lillebror). Findes lige HER
Der kan vist også lige sniges et lille ønske ind til mig selv om en pusletaske man kan finde lige HER






tirsdag den 15. maj 2012

Og det bliver en....

Dreng!!


Armen, er livet ikke skønt? Tænk at vi, efter en veloverstået tur til scanning i går, kan sige at vi venter os en sund og rask lille dreng. Det bliver dejligt for Hannibal med en lillebror og jeg håber sådan de får glæde af hinanden, nu hvor der kun kommer til at være 23 måneder mellem dem! 
Sikke meget testosteron der kommer til at være i hjemmet ;)
Vi glæder os rigtig meget, men er stadig ikke blevet enige om et navn. Hvis det havde været en pige, havde vi et navn i ærmet (ligesom sidst), men det er en del sværere at blive enige om drengenavne.. Men det er jo den mindste bekymring!


... og det bedste er at jeg her 20+4 uger henne, stadig kan passe mine almindelige bukser!! 



fredag den 11. maj 2012

20 down, 20 to go!

Hold da op hvor den her graviditet går i lynfart! Tænk at jeg i allerede i dag er halvvejs! Sidste gang syntes jeg, at jeg havde været gravid HELE livet allerede da jeg var 20 uger... Jeg kiggede på nettet hver dag under 'graviditet', så jeg nærmest kunne følge med i, hvad der skete med barnet og min krop dag for dag! Tror endda jeg fandt en side hvor man rent faktisk kunne læse om alle dagene og ikke bare ugerne. 
Denne gang (hvor jeg ligesom godt ved hvad der sker) er der en del andre ting i hovedet. Uddannelse, eksamen, Hannibal, økonomi mm. Så tiden flyver afsted på en hel anden måde.


Til gengæld er 'baby' begyndt at sparke en del, hvilket er skøønt! Jeg bliver glad hver dag, når jeg mærker de små puf. Tænk at man kan have et liv i maven, der bare vokser og vokser med lynets hast. Det er da smukt!?


Sådan her ca. ser baby ud nu:


Billde findes HER


Trætheden og kvalmen er stort set forsvundet helt nu! Min appetit er ikke vældig stor, men det synes jeg indtil videre kun er godt. Min plan om at spise små måltider og undgå pasta går rigtig godt. Siden sidste indlæg har vi spist pasta 2 (!!!) gange her i hjemme og kun grovpasta. Jeg synes jeg kan mærke det rigtig meget i min mave! Jeg har stort set aldrig kvalme eller ondt eller føler mig utilpas. Ingen forstoppelse eller luft i maven plager mig lige pt. så det er bare skønt! 
På mandag skal vi så til misdannelsesscanning og se om alt er som det skal være. Desuden kan det være jeg fra den dag af, ikke siger 'baby' mere, men han eller hun :)