mandag den 30. juli 2012

Den (næst)største personlige sejr i mit liv!

I dag kl. lidt i 14, kom posten... den længe ventede post med det længe ventede brev! 
Jeg har været i nervevrag de sidste mange dage, men nu blev spændingen udløst!




JEG ER KOMMET IND!!!! Og så på mit drømmestudie!! Jeg kan slet ikke beskrive glæden og kan egentlig slet ikke tackle den. Prøver at nive mig i armen, for at se om jeg vågner lige om lidt! Men det gør jeg ikke... dette her er virkelighed! 




.... !!!



søndag den 29. juli 2012

Sommerferien - de sidste dage

Så er der uhyggeligt få timer til, at Hannibal og Daniel skal starte igen. Jeg synes lige vi fejrede den første feriedag og 'bum', så gik der 3 uger. Men sådan er det jo med ferie.. de er tit for korte, hvilket jo oftes betyder, at man har nydt det! Og det har vi også!

Vi var ikke så heldige med vejret, da vi var i sommerhus, men så skal jeg da lige love for, at solen viste sit smukke ansigt da vi kom hjem. Skønt når man nu er i besiddelse af have :)

Jeg vil egentlig lige starte et andet sted. For i tirsdags blev Hannibal afleveret hos farmor på ferie helt indtil torsdagen efter. Hele to overnatninger!! ;) Det har vi ikke prøvet før. Det var dejligt, trods savnet til vores pølle. Det er med at nyde 'friheden' inden der kommer to pøller. 
Daniel og jeg udnyttede dagene både praktisk og hyggeligt. Haven blev ordnet, der blev sorteret ting i babyværelset osv. De to aftener blev brugt på henholdsvis middag på 'Komfur' og bif tur. (vi så Batman btw)






Det var rigtig lækkert og meget mættende.. Så meget, at vi ikke kunne klemme dessert ned. Succes!

Nå, men tilbage til sommervejret..





Far i gang med at slibe kommode til det nye babyværelse


Jeg vil lige sige, at det ikke er fordi vi er 'hysteriske' med at Hannibal ikke må gå med bar numse. Han vil simpelthen ikke være helt nøgen. Han får en mærkelig akavet gang, ligeså snart han får bleen af... Meget mærkeligt synes jeg, da han førhen ELSKEDE bar numse. Måske er det fordi han er begyndt at blive bevidst om, at han kan tisse mm...?


I dag, den sidste dag inden hverdagen begynder igen, har vi indtil videre hygget med besøg af Mette, Kasper og Virgil. 
Det er sjovt, at se hvordan de to drenge (med kun 1 måneders mellemrum) er ved at få rigtig meget glæde af hinanden. Der blev (mellem skubben og lidt gråd) både krammet, kysset og kastet med bold til hinanden. Åh, det var næsten mere, end hvad mit hormonelle hjerte kunne klare.. SÅ KÆRT!




Et par lækre drenge, hvis I spørger mig! 

Håber I alle har haft en ligeså dejlig ferie som os! 


lørdag den 28. juli 2012

31+1 Graviditetsstatus - Mere kød!

Så er jeg nået over de 30 uger og nu er der sørme ikke langt igen. Det begynder efterhånden at gå op for mig, at jeg skal igennem en fødsel igen.. Pyhhh... Jeg må nok erkende, at jeg er en smule mere nervøs denne gang end sidst. Nu ved jeg ligesom hvad jeg skal igennem. 
Jeg er også ret Hannibal-syg for tiden. Jeg kan ikke få nok af ham og jeg drømmer ret meget om ham. Jeg ved ikke om det er fordi, at jeg ubevidst skal have en ordentlig dosis Hannibal, inden et andet barn kommer til verden, og min fokus måske bliver lagt et andet sted end 100% hos Hannibal. Med det sagt, så glæder vi os selvfølgelig også utrolig meget, til at familien bliver en dreng større :) Om små 9 uger.. 






Mht. overskriften, så kan den jo forståes på flere måder. Både at der er kommet mere kød på mig ;) (selvom jeg ikke tager meget på) og at min jordemoder faktisk har anbefalet mig at spise mere kød. 
Som jeg har nævnt mange gange før, så er det jo begrænset hvad vi indtager af kød herhjemme. Jeg tager desuden heller ikke jern eller gravitamin, da jeg får forstoppelse utrolig let. Det har så resulteret i, at jeg for et par uger siden, begyndte at blive en smule svimmel og energiløs. I takt med at lillebror vokser, jo mindre energi følte jeg, at jeg havde. Min jordemoder anbefalede så, at jeg skulle indtage lidt mere kød. 
Det er jeg begyndt på, og jeg synes faktisk det har hjulpet lidt! Energien er kommet mere tilbage og svimmelheden er pt. væk. 


Livmoderen er efterhånden også ved at presse godt på lungerne, så når jeg sidder ned og snakker, så tager jeg mig selv i, at hive efter vejret flere gange. 


Så stor er livmoderen ca. nu:


Billedet findes HER
Så der er vel ikke noget at sige til, at man hiver lidt efter vejret? Am I right? 



lørdag den 21. juli 2012

Sommerferien - sommerhus mm. (billedspam)

Så er vi hjemvendt efter en dejlig tur i sommerhus og trods vejret, så har vi storhygget os alle tre (fire). Det blev blandt andet til; Kattegatcentret, Ebeltoft, Ree Park, strandtur, god mad og meget mere. Jeg tror egentlig bare jeg vil lade billederne tale lidt for sig selv. 







Kattegatcentret 













Vi besøgte kort baby Barbara
Så sød og lille hun er..


Ree Park på en solskins-dag







iPad hygge i sommerhuset


Hannibal alene i Toys'r'us..



Smukke blomster fra mine dejlige drenge



Har jeg sagt jeg elsker tapas...?