lørdag den 28. juli 2012

31+1 Graviditetsstatus - Mere kød!

Så er jeg nået over de 30 uger og nu er der sørme ikke langt igen. Det begynder efterhånden at gå op for mig, at jeg skal igennem en fødsel igen.. Pyhhh... Jeg må nok erkende, at jeg er en smule mere nervøs denne gang end sidst. Nu ved jeg ligesom hvad jeg skal igennem. 
Jeg er også ret Hannibal-syg for tiden. Jeg kan ikke få nok af ham og jeg drømmer ret meget om ham. Jeg ved ikke om det er fordi, at jeg ubevidst skal have en ordentlig dosis Hannibal, inden et andet barn kommer til verden, og min fokus måske bliver lagt et andet sted end 100% hos Hannibal. Med det sagt, så glæder vi os selvfølgelig også utrolig meget, til at familien bliver en dreng større :) Om små 9 uger.. 






Mht. overskriften, så kan den jo forståes på flere måder. Både at der er kommet mere kød på mig ;) (selvom jeg ikke tager meget på) og at min jordemoder faktisk har anbefalet mig at spise mere kød. 
Som jeg har nævnt mange gange før, så er det jo begrænset hvad vi indtager af kød herhjemme. Jeg tager desuden heller ikke jern eller gravitamin, da jeg får forstoppelse utrolig let. Det har så resulteret i, at jeg for et par uger siden, begyndte at blive en smule svimmel og energiløs. I takt med at lillebror vokser, jo mindre energi følte jeg, at jeg havde. Min jordemoder anbefalede så, at jeg skulle indtage lidt mere kød. 
Det er jeg begyndt på, og jeg synes faktisk det har hjulpet lidt! Energien er kommet mere tilbage og svimmelheden er pt. væk. 


Livmoderen er efterhånden også ved at presse godt på lungerne, så når jeg sidder ned og snakker, så tager jeg mig selv i, at hive efter vejret flere gange. 


Så stor er livmoderen ca. nu:


Billedet findes HER
Så der er vel ikke noget at sige til, at man hiver lidt efter vejret? Am I right? 



5 kommentarer:

Lærke sagde ...

Uh, det bliver spændende! Glæder mig til at se den lille ny. Måske kommer det denne gang til at passe med at jeg er i Jylland! Men måske du kan gå liiiige lidt under terminen - eller er den blevet rykket igen? :P

Kia sagde ...

Lyder godt :) Nej, terminen er d. 28. sept. som den altid har været! Og jeg bliver sat i gang hvis jeg ikke føder før termin... Men jeg håber stadig jeg når at føde
'på egen hånd' ;) Hvornår er du i jylland??

Lærke sagde ...

Åhåh, den dato altså :)

Jeg er faktisk i Jylland fra d. 17-20. august, men sikkert også omkring d. 28, hvor vi jo er nogle stykker der har fødselsdag. Og min lillebror fylder 18 :)

Kia sagde ...

Cool! Ja, ellers er jeg også klar på at mødes før min termin ;) 18???? Din lillebror er da kun 5 år?

Lærke sagde ...

Muligvis 5 år, men allerede 183 høj og bredskuldret og snart med kørekort. :) Sådan går det! Skriver lige til dig ang. weekenden der om et par uge!