fredag den 31. august 2012

36+0 - Graviditetsstatus - jordemoderbesøg

Så er der 4 uger tilbage! 

Jeg var til jordemoderbesøg i dag og det var jo en ren succes! Vejer nu 83,5.. faktisk lidt mindre end sidst, hvilket betyder jeg har taget 3,5 kilo på i HELE min graviditet.. Joy! Lillebror har sat sig fast i bækkenet med hovedet nedad, hvilket er lidt tidligt, men helt ok! Han vejer ca. 2600g. og har det godt! 

Skønt med skønt på :)






Livmoderen er nu så stor:
Billedet findes HER



I bedring!

Jubiiii! Det ser ud til, at antibiotikaen og klorhxidienen virker, som den skal! Hannibal er i hvert fald i bedring her til morgen og kan både stå, gå og sidde normalt igen! Det er skøøønt! Det gør stadig ondt når han tisser, men ikke lige så meget som i går :)




torsdag den 30. august 2012

Et smertehelved...

... må det mildest talt have været for min lille pølle i dag :( 

Som nævnt i det tidligere indlæg (Fødselsdagsmorgen), så har Hannibal fået en infektion det aller helligste sted! Han kan hverken gå, eller sidde helt op uden at det gør ondt. Når han tisser, udbryder han i gråd og er helt utrøstelig... Jeg får nærmest fantomsmerter, når han tager sig dernede og får røde kinder af bare smerte! Stakkels dreng! 

Det er endnu sværere, når man så ikke kan forklare ham, at han skal drikke lidt børnepanodil, så det hjælper. Han nægter at drikke det, så vi er nødt til at kamuflere det i mælk eller andet! 

I dag har vi været ved lægen og har fået udskrevet noget antibiotika, som supplement til det klorhexidin vi allerede bruger. 

Jeg krydser fingre for at det hjælper X 

Jeg håber han har det MEGET bedre i morgen, for der er virkelig ikke noget værre, end at se sit kæreste have ondt :( 



En fødselsdagsmorgen

I dag er det Pappis fødselsdag :) Han fortjener et ordentligt brag.. Eller i hvert fald en hyggelig dag, ligesom han vil have det!

Jeg startede morgenen 5.25 og dækkede morgenbord i al hemmelighed, mens Hannibal og Daniel sov. 





Min plan var så egentlig, at vække Hannibal, udstyre ham med flag i hånden og derefter vække Daniel på sengen med sang og kys, men Hannibal kom mig i forekøbet og liiiige da jeg var på vej op, vågnede han med kæmpe tudetur på, fordi han har fået en lille infektion i.. ja... dilleren. Så ham måtte Daniel tage op.
Men hold da op, Daniel blev glædeligt overrasket da han kom ned i stuen og så morgenbordet med kaffe, rundstykker og gaver :) 

Og nu da Hannibal er skidtmas, blev morgenmaden indtaget i stuen på sofaen :) Rigtig hygge!



Pakker blev åbnet til lyden af knasende rundstykker og Teletubbies på mac'en! 

Det var faktisk en rigtig vellykket morgen :) Daniel blev glad for sine gaver (sko og bluse) fra Hannibal og mig og kaffen blev nydt i god tid, inden job!


Nu sidder Hannibal og jeg på sofaen og laver ingenting. Hannibal kan hverken sidde eller gå, uden det gør ondt, så han ligger bare... eller sidder halvt op og læser bøger eller ser børne-TV på Mac'en. 
Lidt kedeligt, men også lidt hyggeligt med en stille stund med sin søn.




Nu glæder jeg mig bare til at Daniel kommer hjem, så vi forhåbentlig kan fortsætte med fødselsdagshygge!



mandag den 27. august 2012

Fødselsdagsønsker

Eller i hvert fald nogle fødselsdagsønsker.. Der kommer sikkert flere :) Det er jo først d. 1. nov, men det er altid godt at ønske sig i god tid! 

Her er lidt af, hvad jeg ønsker mig:

Grå cardigan fra COS. Findes lige HER
Sort kjole fra COS. Findes HER
Mintfarvet metalring fra COS. Findes HER
Strikkjole fra COS. Findes HER
Guld ørering fra Maria Black. Findes HER
Sko fra Amust. Findes lige HER
Kjole fra ONLY. Findes lige HER
Kjole fra Vero Moda. Findes lige HER
Sorte støvler fra Zalando. Findes HER

Så kom der lige et 'lille' udvalg af hvad jeg ønsker mig. Er sikker på der kommer lidt flere ønsker hen ad vejen!

Go' mandag!

fredag den 24. august 2012

35+0 - Graviditetsstatus - søvnmangel+kvalme

5 uger to go! 5 laaaange uger..

Jeg synes den sidste uge har været præget af afbrudt søvn om natten, og i det hele taget dårlig søvn, kvalme og generel utilpashed i kroppen. Med andre ord, så glæder jeg mig til at få baby ud :) 
Jeg kan ikke finde mig tilrette i nogle stillinger i længere tid ad gangen, hverken når jeg sidder, står eller ligger. 
Kvalmen kan komme i 'bølger'. Jeg kan have det fint og pludselig får jeg et 'anfald' af kvalme, hvor jeg næsten føler jeg skal kaste op, men gør det dog ikke. Samtidig har jeg ingen appetit og er faktisk nærmest ikke sulten i løbet af dagen. Sløvheden er også ved at melde sig mere. Jeg kunne nok sove 20 timer i døgnet, hvis jeg havde tid og samvittighed til det ;) 

Det gode er, at jeg stadig er forholdsvis mobil og kan sagtens cykle og gå. Får dog en del plukveer, men det er til at holde ud... endnu ;) 







Livmoderen er nu så stor:

Billedet findes HER


mandag den 20. august 2012

Skal du være lærer eller bare studere?? Bøger til salg!

Så se lige her! 
Nu hvor jeg er så heldig at skal starte på drømmestudiet til august 2013, så har jeg jo en masse 'gamle' bøger fra seminariet, som jeg ikke skal bruge mere. Derfor sælger jeg dem til en meget rimelig pris. 
Hvis nogen af jer mangler nogle af de her bøger, så skriv en kommentar til indlægget og vi kan snakke om en fair pris :) 










fredag den 17. august 2012

Bun(s) in the oven!

Da jeg bloggede lidt rundt i dag, opdagede jeg dette skønne indlæg og blev hurtigt inspireret til at lave et par (eller 12) chokoladeboller til i morgen, hvor der her i Århus er noget der hedder 'Summer chillout' (minder lidt om Stella Polaris). 
Jeg ville egentlig have hendes opskrift (som du også kan finde på hendes blog), men med et ben på vej ud af døren for at hente Hannibal og handle, måtte jeg ty til en anden opskrift på nettet, som jeg fandt lige her

Bollerne er nu lavet og jeg har (selvfølgelig) lige smagt en enkelt... bare for at se om de nu smager godt..


... Det gør de!!


34+0 - Graviditetsstatus - Træk vejret og tis!

Så er der officielt kun 6 uger to go! Sikke tiden går stærkt altså. 
Jeg føler virkelig maven har vokset i denne uge, og jeg er nu for alvor begyndt at have 'vejrtrækningsproblemer'. Især når jeg skal sove om natten, eller når jeg cykler en tur. Desuden får jeg lettere kvalme igen og kan ikke spise specielt meget uden at føle mig prop-mæt! Det er nok fordi, at livmoderen for alvor er begyndt at presse opad... Ja og nedad for den sags skyld. For tisse.. det skal jeg konstant! Jeg føler i hvert fald jeg skal tisse HELE tiden. Om natten gerne et par gange også.. 

Billede findes HER
Men altså, hvor søren er der også plads til lunger mm.?





tirsdag den 14. august 2012

Sådan føler jeg mig pt...

Jeg har egentlig følt mig meget 'let' og ret mobil i hele min graviditet. Men nu lakker det mod enden i 3. trimester...
Daniel sagde i går, da jeg rejste mig fra sofaen efter at have ligget i en stilling, der gjorde mit bækken ømt; "Hvorfor går du sådan? Det ser tungt ud.." Oh, yes... så ved man, at man er ved at nå vralte-stadiet.. Desuden føler jeg, at jeg ser sådan her ud, når jeg spiser:


Min opmærksomhed omkring min vægt i denne graviditet, er ved at stige mig til hovedet. 

Det er nu, at min mave begynder at blive rigtig stor, og det har jeg lidt svært ved acceptere.. Jeg ved jo godt, det er en dejlig lille baby der ligger derinde og vokser, men det eneste jeg ser udadtil er jo bare mig, der bliver større og større... Og jeg VED jo hvor svært det er at komme af med de kilo igen. 
Jeg undskylder hvis jeg træder nogen over tæerne med dette indlæg, og forstå mig nu ret... Jeg er jo i glædelige omstændigheder, men graviditet er ikke altid lyserødt i mit univers! Nogle gange har man brug for at fortælle, hvordan man har det aller inderst og nogle gange har man brug for at brokke sig over ting, man i virkeligheden slet ikke burde brokke sig over.. 

Jeg har det godt! Jeg er glad!

Men jeg glæder mig også til, at denne graviditet er slut og jeg kan begynde at få min krop langsomt igen. For jeg savner den. Det har jeg gjort siden jeg fødte Hannibal og opdagede at 'hey, kroppen bliver ikke sig selv, 3 dage efter fødsel'!? 
Før jeg blev gravid her anden gang, har jeg nogle gange kigget mig i spejlet og tænkt.. Denne krop er jo bare til låns... lige om lidt får jeg min gode gamle str. 38 igen! 

Forstår I?

søndag den 12. august 2012

Dagens loppefund!

Det er sommer, det er sol og det er søøøndag! Og jeg har været en tur i Mølleparkens loppemarked. 
En dejlig alenetur, som gjorde det muligt at slentre i graviditetstempo, dvæle over alle tingene og gå runden om boderne tre gange. Og så i smukt sommervejr. 
Jeg synes det var et godt marked i dag og jeg kom hjem med nogle rigtig gode ting! 



Her ses; en smørkrukke, en Bjørn Wiinblad vase (er faktisk slet ikke til Bjørn Wiinblad, men den her fine blå vase var ikke til at stå for... og så til en 10'er), et par mørkeblå sko med hvide prikker og en sort oversize gennemsigtig kjole.

Hvad man ikke ser her på billedet, var nok dagens bedste fund. Nemlig en søskendestol til barnevognen, næsten ikke brugt, til en 50'er! 

Så på cykeltyren hjem, var jeg godt tilfreds med hvad der lå i kurven :)




lørdag den 11. august 2012

Lågsus lørdag!

Da jeg bloggede rundt i dag, kom jeg forbi hende her, med dette lækre tip om en særdeles billig, effektiv og hjemmelavet bodyscrup! 
Det er kort sagt groft salt med olivenolie! Se linket for mere info. 
Anyway.. 
Jeg har prøvet noget ligende i badeanstalten 'Spanien' i Århus for et par år siden og ELSKEDE det, og må indrømme at jeg ikke lige lagde to og to sammen, og tænkte at det kunne man da snildt gøre selv. 

Nu har jeg gjort det, og gjort min lørdag aften til en luksus-aften! 

Laaaangt vaaarmt bad efterfulgt af..


Hjemmelavet bodyscrup og ansigts-scrup

Kønt er det ikke, men lækkert og effektivt er det!

En fugtighedsmaske til ansigtet fra 'Origins' og neglecreme fra 'Mavala'

Godter: Blommer fra naboens have, friske søde æbler, rester fra morgenes brunch og et glas iskoldt vand

Alt dette nydes til serien 'Breaking Bad', som absoult kan anbefales til både piger og drenge. Det er en af de bedre serier, som vi følger med i nu, efter at have kværnet 5 sæsoner af 'Californication'.. Også ganske anbefalelsesværdig! 
Må I have jer en dejlig lørdag aften. 

Hjemmelavet brunch er bare bedst!

I denne uge, havde Daniel og jeg snakket om at tage en tur ned i byen og 'brunche' sammen med Hannibal. Vi snakkede frem og tilbage om, hvor det er fedest at tage hen og kom til den konklusion, at det faktisk kunne være endnu federe at lave et stort brunch-bord her hjemme! 
Det er billigere og faktisk MEGET lækre. Jeg synes Århus halter lidt, når det kommer til brunch på caféerne. Det er sjældent man får en brunch, der bare er lidt anderledes end det sædvanlige. Så kan man ligeså godt lave det selv. Der findes dog få steder jeg nyder at tage ned og spise brunch. Bl.a. Café Ministeriet og Gaya, men ellers synes jeg, at det er sparsomt hvad Århus har at byde på. Det er sgu meget det samme.. 

Nå, men tilbage til hjemmelavet brunch på en solrig lørdag.



Røræg til højre i billedet

Luksus nutella i forgrunden

Friske bær

Hjemmebagte boller med havregryn og gulerødder

Lidt levende lys

Bacon!

Blomster fra haven

Hjemmelavede pandekager med vanilje

Skæreost, Port Salut og chorizo

Latte til Pappi

Latte til mig
Det smagte fantastisk det hele, men ærger mig over, ikke at kunne spise så meget som jeg troede. Men der var jo også mad til mindst 4 mand. Tror vi har givet ca. 200kr. for ALT det her! Og så er der endda rester.. 

God lørdag til jer :)