tirsdag den 29. januar 2013

Jonathan 4 mdr.

Jubii! Så er den skønneste lille prut i dag 4 mdr. :) Sikke tiden går (ja, jeg ved, jeg nævner det hver gang)! Meget hurtigere nu, end første gang! 
Jeg er virkelig fan af, at han er blevet større og nu kan lidt flere ting! Det er bare dejligt :)

Status nu er:

Jonathan er ved at få en god døgnrytme der hedder; 
Vågner kl. 7-7.30. Tager den første lur kl. 9.00 og sover gerne 2 timer til kl. 11 ca. Puttes igen kl. 13 og sover gerne 1,5 - 2 timer. Hvis han vågner kl. 14.00-14.30, så prøver jeg at strække den, så han først bliver puttet igen kl. 17, så det er den sidste lur inden sengetid kl. 21. 
Han er blevet RIGTIG god til at sove i barnevognen. Jeg fik et råd om, at når han græder derude efter 30-40 min. (for det gjorde han altid!), skal jeg bare prøve at vugge ham videre og bestemme mig for at han skal ligge i f.eks. minimum en time, selvom det krævede konstant vugning. For så begynder han langsomt at vende sig til, at han skal sove videre til en time. Det VIRKER! Nu ligger i han i over en time før han begynder at 'brokke sig' derude. Nu har jeg bestemt mig for, at han skal ligge i min. 1,5 time, så nu vugger jeg ham til han har ligget derude i min. 1,5 time. Undtagen aftenluren kl. 17.. der er det ok med bare en time. For han skal jo sove en hel nattesøvn næstefter. 
Om natten sover han allerbedst mellem mor og far eller meget tæt(!) på mor. Jeg ser jo ellers at han helst sover i sin egen tremmeseng... Men så alligevel er det lidt hyggeligt at han sover så godt og trygt hos os.. Det gad Hannibal jo ikke. Han sov allerbedst i sit eget værelse langt fra os ;) Sådan er de jo så forskellige, heldigvis :) Dog skal han inden alt for længe lære at falde til ro i sin egen seng, for jeg sover ikke optimalt med ham tæt ved brystet. 

Dagene går med leg på maven og sæbebobler, øjnkontakt, sidde op (det vil han helst) og sommetider endda prøve at hoppe (han bliver helt sikkert en lille hoppedreng!!). Han er desuden blevet ret god til at gribe ud efter ting på legetæppet og er blevet god til at ligge der i længere tid, hvis altså han kan se/høre os omkring sig. Han er blevet meget opmærksom på Hannibal og jeg kan se, at han er meget interesseret i ham. Det går heldigvis begge veje. Hannibal elsker at trøste ham og putte sutten i hans mund og ae ham på hovedet. SÅ SKØNT!

Spisestiderne er knapt så regelmæssige. Nogle dage spiser han ofte, meget og af begge bryster. Nogle dage kan der gå mange timer imellem og så er han mætte af bare et bryst. Nu hvor han er blevet 4 mdr. må man jo langsomt gå i gang med fast føde. Jeg føler dog ikke det store behov for at skynde mig ud og købe babymad, eller lave det selv. Jeg tror jeg venter lidt med det endnu. Tror heller ikke Jonathan har det store behov endnu... 

Jeg har det personligt rigtig godt nu! Jeg synes jeg er kommet over den værste efterfødselsreaktion og kan nu overskue rigtig mange ting. Jeg glæder mig til at Daniel og jeg kan løbe nogle ture med ungerne i croozeren og at solen begynder at skinne noget mere. 




Dejlige dreng altså!!

Ingen kommentarer: