lørdag den 26. september 2015

Jonathan 3 år - fejring nr. 1!

I dag har vi fejret Jonathans fødselsdag. 
Han fylder først 3 på tirsdag, men vores travle liv indbyder ikke rigtig til megen fødselsdag i hverdagene. Så derfor blev han i dag fejret med farmor og faster. 

Tænk sig (ja, nu kommer klichéen) at det er 3 år siden at jeg gik rundt med stor mave, ømme fødder, plukkeveer og en tid på Skejby Sygehus til igangsættelse. Nok var jeg ikke sat i gang endnu, men jeg husker tydeligt den surrealistiske følelse af, at jeg snart igen skulle føde... 
Det er generelt en smule ufatteligt og svært at forholde sig til, at man går rundt med et lille liv i livmoderen. Endnu mere ufatteligt er det, at man ved at det lille væsen snart ligger i ens arme. Jeg kunne huske, at det var med blandede følelser, det med at føde. På den ene side glædede jeg mig til, at få en ende på min graviditet og se den lille Jonathan. På den anden side, så havde jeg jo prøvet det der med at føde før... Jeg vidste jo godt hvad jeg gik ind til. Hvordan forholder man sig liiiige til det? Grine eller græde? Tror jeg var som en vippe mellem de to ting, de sidste dage inden fødslen. Men godt, det gik det.

Nå, men her får i lige en lille billed-spam fra dagen i dag :) 

Det her må alle forældre unægteligt genkende. Når man gerne vil sove bare lige 10 min mere...  Og ja, I ser rigtigt... Jeg får knytnæveslag i siden... 
Hyggeligt fødselsdagsbord med lagkage og boller! Mmmm.. Og den skønneste duft 
Den lille, undskyld, den store Jonathan der selv har puttet et flag i bollen :) 
Jeg er sådan en type, der ville få bundkarakter, hvis jeg skulle gå i 'husmoderskole' som dengang mormor var ung! Jeg er en klaphat til at bage... Jeg ville være jokeren i den store bagedyst og Kirsten Hyttemeiers mareridt... you get the picture! Men så er det godt, at der findes steder, hvor man kan købe sukkerpapir man kan klistre på lagkagen, så den ser noget så flot ud! Og godt smagte den... faktisk ;) 
Efter boller og lagkage, gik vi, efter fødselarens ønske, ud for at fodre ænder. Troede vi. For der hvor ænderne plejer at være, har et svane-par og deres ællinger slået sig ned. 

Store og flotte, kom de tæt på og hvæste kun få, få gange. 
Jonathan var nærmest helt frygtløs da han kastede brødet ud til de store dyr. 


Tak til faster Cille for billederne
På tirsdag, når Jonathan bliver 3 år, er Daniel hjemme og fejre ham sammen med Hannibal. Jeg har skolepligter, så der må hygges om aftenen når jeg kommer hjem!

I næste weekend bliver der en 3. fejring hvor mormor og morfar kommer! Kan man få nok af fødselsdage??? I think not! 

God weekend derude <3

søndag den 6. september 2015

Ugens (og mest weekendens) løb

Her kommer et lille indlæg med begivenhederne i ugens løb. 

Jeg har haft to dage hjemme fra studiet fordi ungerne på skift har haft feber. Desuden har jeg selv døjet med ondt i hals og hoved.. Det er nok bare den skiftende årstid vi er gået i møde. 
Jonathan udviklede fik så også nældefeber oveni. Meget nældefeber. Hele kroppen blev ramt og det så voldsomt ud. Han selv havde det egentlig fint. Men fredag aften sagde termometeret 40,0 og hans udslæt på benene, var blevet til en slags blå mærker...?? Det krævede altså en tur til vagtlægen og derefter en tur på børneafdelingen til blodprøver... Lægerne var som sådan ikke bekymret for om det var alvorligt, men det er sjældne symptomer, så de var ret optagede af om det kunne være en speciel hudreaktion på nældefeberen eller en virusinfektion.. Anyway, vi har ikke fået svar på blodprøverne, så vi regner ikke med der er noget alvorligt (de sagde de ville ringe hvis der skulle gøres yderligere, ellers ville vi ikke høre fra dem). 

Lørdag kørte vi ungerne en tur ud til bedsteforældrene. Daniel og jeg havde en aftale med et andet venne-par som vi også har madklub med. De har også to børn, men fik en fantastisk idé om at vi skulle holde en madaften/vinaften uden børn. Genial idé. Jeg siger det bare... Det er altid hyggeligt med børn også, men det kan være svært at få en hel samtale igang ved middagsbordet, uden at blive afbrudt af det ene eller det andet barn der skal have hjælp til forskellige ting. Sådan er det jo at have børn. Det er samtidig dejligt at se, hvordan vores børn kan vokse op sammen og komme til at kende hinanden hele livet (forhåbentligt). Det betyder meget for os. Men nogle gange... så er det ok at have 'voksentid' (uha, det er lidt et nederen udtryk). 
Vi havde den mest hyggelige aften!! Vi spiste god mad, drak vin og øl og endte nede i byen. Da kl. slog 00.30, så meldte forældretrætheden sig og vi var simpelthen nødt til at kaste håndklædet i ringen. Hjemad gik det. 

I dag (søndag) har vi indtil videre spist lækker morgenmad, hygget med ungerne, tegnet, leget med LEGO og måske skal vi liiige lege biograf senere, så ungerne kan se en film og vi kan 'hvile øjnene' imens ;) 

To slatne unger med feber. Stadig sødeog dejlige <3

Nældefeberen som den startede. Egentlig mildt nok. Men endte så på hele kroppen og faktisk også panden. 

Inden vi ringede til lægen fredag aften, fik vi friturestegte pommes og kylling. Daniel har købt en såkaldt 'ønskebrønd' aka frituregryde, så det skulle da lige prøves... Jeg troede aldrig jeg skulle være en der havde en frituregryde... 
En udkørt Jonathan kl. 23 fredag aften. Vi var afsted i 5 timer og han holdte bravt ud. Filur-isen hjalp lidt. Her kan man også fornemme udslættet i panden.


Lørdag! Når man skal i byen, skal man have glimmer på neglene. PS. Så er det noget nær umuligt at få af neglene igen!! 

Det lækreste hjemmelavede tapas-bord blev vi budt på! 

Det var top-lækkert! (undskyld det slørede billede... Tror allerede de blå vin-tænder og alko-rystende hænder havde ramt mig)

Desserten bestod af denne hjemmelavede franske ret Fragilité. Den smeltede på tungen... Mmmm.. har lyst i skrivende stund, lyst til et stykke!


Luft-klaver, fadøl + dejlige mennesker = Fed metal.  

... og tømmermænd i dag... Det hører med!

Det hjælper til gengæld på helbredet at hente disse dejlige unger. 



Dejlig weekend. 

Hvordan mon jeres weekend er forløbet?


fredag den 4. september 2015

Vi flytter!!

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at jeg havde en lille hemmelighed jeg ville afsløre for jer læsere. Jeg er IKKE gravid!!

MEN.. Som overskriften indikerer, så flytter vi. Som i, flytter i eget hus. Som i, at vi bliver husejere til januar!!! 

Det er for vildt! Og meget voksent. 
Vi har boet i det her lejede hus siden maj 2011, og har været umådelig glæde for at bo i hus med have. Især nu hvor vi bare kan lukke ungerne ud i haven selv, eller sidde og spise aftensmad på terrassen eller plukke æbler og lave cider (ja, det gjorde Daniel faktisk sidste sommer...).
Men vi har længe gerne ville have vores eget. Helt eget. Vi ville gerne finde et sted at 'slå os ned', hvor ungerne skal vokse op og hvor vi kan blive boende til vi ikke gider mere. Et sted der er tæt på Århus (elsker den by), men samtidig har landidyl, så vi kan trække os fra den travle hverdag vi har og nyde hinanden og stilheden. Et hus med sjæl, men ikke et håndværkertilbud! Et sted hvor vi kan se os, som familie, sammen. 

Og tænk sig.. Det fandt vi.

Efter mange hus-kig i flere forskellige byer, fandt vi endelig et hus der kunne leve op til vores ønsker. Et sted, hvor jeg kan tage en bus direkte ind til Skejby Sygehus og Daniel samtidig kan cykle ind til havnen. Der ligger mange gode børnehaver i byen og en enkelt skole. Gymnasier mm. ligger heller ikke langt derfra. 
Huset ligger med 'bagsiden' ud til byen og busserne, og 'forsiden' (med hovedindgangen) ligger ud mod en mark og skov og en lille gård, der er beregnet til at børn og unge kan komme og spille bold, lave snobrød osv. På venstre side af huset, ca. 100 m. henne ad vejen, ligger den mest idylliske kirke med den skønneste udsigt over marker og huse. 
Jeg kunne forestille mig, at vi kom til at gå mange ture i det område. 

I kan lige få et lille 'sneak peak' på huset her:


Hyggelig murer-mester villa med godt energimærke og gode muligheder. Vi skal i hvert fald liiige have slået en væg op her, lagt nogle gulve der og malet selvfølgelig! Men det er faktisk helt indflytningsklart! 

Det er spændende og helt igennem utåleligt, at det først er til januar vi officielt kan kalde os husejere! 

Yay... 

Endnu en møbel-forvandling

Selvom jeg er en travl studine, har jeg stadig en stor passion for at istandsætte og fornye møbler. Denne gang er det 'gået ud over' vores gamle kommode som Daniel har haft siden han var barn. Den har optrædt i mange farver i tidens løb og til sidst også med lidt tapet på toppen. 
Jeg har længe villet gøre noget ved den, men har ikke rigtig haft tiden (eller prioriteret den!?). Men nu skulle det altså være.

Sådan så den ud før. Jeg fik samtidig lånt min fars vinkelsliber.. Det tog nærmest kun 5 min. pr. skuffe (hele skuffen) for at fjerne malingen.. det var helt crazy og en slags 'instant satisfaction'. Havde med det samme lyst til at slibe alt jeg kunne komme i nærheden af... 

Slutresultatet. Det blev en slags mintgrøn lys farve. Den passer skønt i hjemmet. Hjemme som vi skal bo i lidt endnu ;)